My Paris Life

Om hvad tiden går med og om tiden, der går

En veninde spurgte mig for nyligt, hvad jeg egentlig bruger tiden på her i Paris. Og det er jo et rigtig godt spørgsmål.

Tid er som bekendt en relativ størrelse, så jeg synes både, at den er fløjet af sted de sidste uger og samtidig, så er det uendelig lang tid siden, jeg har været i Danmark. Jeg har nu været her i en trediedel af den planlagt tid, og det giver mig faktisk en følelse af at have lidt travlt, at jeg har så meget meget mere, jeg gerne vil hernede, og er der nu tid nok. So much to do, so little time, som man siger. Men der er jo aldrig nok tid til det, man er glad for. Det er også et udtryk for, at jeg er glad for at være her, rigtig glad, samt for at det har taget mig lidt længere tid, end jeg lige havde ventet med at falde til og begynde at være her som (quasi)indbygger og ikke som en på gennemfart.

Men tilbage til spørgsmålet om hvad jeg dog bruger tiden på. Ingenting. Alt muligt. Vanlige ting. Nye ting. Hrm… noget i den her dur:

Lang tid på alting. Et af formålene med mit orlov og tid i Paris var at tage den med ro og komme ned i gear. Og det betyder så, at jeg lader alting tage den tid, det nu tager. Og typisk noget længere tid end derhjemme i en normal, travl hverdag. Fx bruger jeg lang tid på at vågne og drikke kaffe (i sengen, elsker elsker elsker det!), på at gå og gå omveje (ditto), på at træne (nærmer mig et ditto), og også på dagligdags ting, der bare synes at tage lidt længere tid her, og som jeg er ok med tager tid. Jeg står gerne i kø til min yndlings yoghurt på det lokale (og iøvrigt berømte Enfants Rouges) marked, og jeg går i bageren efter baguette og til grønthandleren efter frugt og en sludder om hindbær og hårde pærer i stedet for at købe det hele i det lokale supermarked (som sådan set også er godt). Og så bruger jeg også en del tid på transport. Byen er stor og det tager tid fra A til B, uanset om man går eller er med Metro.

Lille hjælper. Jeg er begyndt at arbejde frivilligt/ulønnet en dag om ugen for en læge, jeg kender her i Paris. Hun (lægen altså) er pioner indenfor sit område, arbejder med patienter, der ellers ikke kunne få god hjælp på det her felt, og hun gør en kæmpe forskel for de mennesker, hun hjælper. Og jeg er fan af hende. Så det ville jeg rigtig gerne støtte og bidrage til. Jeg hjælper med små (kontor/akademiske) ting, og jeg er rigtig glad for det – dels fordi det giver mening på et større plan og dels fordi, det bidrager til en dagligdag og netværk for mig.

Kodak Moments. Eller rettere Kodak dage og uger, for jeg bruger rigtig meget tid på at fotografere. Dels på selve fotografiet, men også på at nørde i timevis bagefter med foto beskæring og komposition, og jeg er mere og mere glad for hele den verden. Tiden flyver, når jeg er ude med mit kamera, hvad en det er med specifikt foto formål eller jeg ‘bare’ slentrer og lader mig føre hen, hvor jeg nu synes der er spændende. Jeg vil gerne blive bedre og i virkeligheden mindre afhængig af efter-beskæring (eller måske bare mere tålmodig i fotoøjeblikket!) og har derfor taget et kursus og har meldt mig til ydereligere et.

Dejlige mennesker. Det er nok en overdrivelse at sige, at jeg har fået nære venner her, men jeg har fået nogle nye bekendte, og det er nogle virkelig fine, sjove, interessante mennesker og jeg nyder tiden med dem. Det er klart anderledes at skabe sig et netværk, når man ikke er fx. 18 år og studerende, der er ikke helt så mange åbenlyse muligheder for at møde nye mennesker. Men de er der, også takket være danske kontakter, og ellers er det om at sige ja mere end nej, og om at melde sig til alverdens komsammen’er, arrangementer, kurser. Her i Påsken var jeg til Påskefrokost hos en fransk bekendt med hendes familie, og jeg følte nærmest jeg var med i en fransk feel good film (hvis de overhovedet findes?!), a la som Julia Roberts oplevede fødselsdagsmiddagen for Hugh Grants lillesøster i Notting Hill. Under frokosten blev jeg oveni inviteret til familiens sommerboliger i Sydfrankrig og Bretagne, og jeg må i den grad revidere mit indtryk af, at franskmænd ikke er super åbne overfor andre. Intet mindre end fantastisk.

En på Opleveren. Jeg bruger rigtig meget tid på at opleve Paris på alle mulige måder. Dels som turist og ud at se de store og små ting, er er i byen men også på kurser, byvandringer, events og lignende. Gennem Expat grupper har jeg fx deltaget i en konference om ‘Fixing the Future’ (som iøvrigt var 80% spild af tid og penge, men forsøget værd. Men der var dog en interessant speaker om ‘Sex i 2075’ og jeg er nu vældig glad for, at jeg sandsynligvis ikke er der mere til den tid, holy crap, det bliver crazy!) og til Vinsmagning med en masse amerikanske damer. Og de næste uger skal jeg fx til Akvarel for Begyndere, Foto diskussionsklub og cocktails, og så (lidt bizart vil jeg gerne indrømme) skal jeg se film med andre spansk talende på den Peruvianske Film Festival i Paris (!! Skal nok blive festligt haha). Men jeg nyder at bruge tid på, hvad jeg nu lige har lyst til, på at udforske, hvad jeg synes er sjovt og lade oplevelse være oplevelse og nyde den for hvad den nu end er.

Ingenting. Og endeligt bruger jeg også tid på at lave absolut ingenting. Sidde på en cafe og bestille en kaffe til og en til og lade tankerne flyve, flyve videre, kigge på mennesker. Se 6 afsnit af Homeland i træk. Falde i staver. Igen. Få en lille lur, når jeg er træt efter at have travet byen tynd. Eller bare fordi at Homeland gjorde mig lidt træt. Og så en kaffe til. Aaah.

Og nu skal jeg faktisk have den tredie på min yndlingscafé i dag. Mmmmm💕

12 comments

  1. Hyggeligt at læse.:)
    Forstår 100% dit liv parisienne og sans stress!
    At skynde sig, samt multitaske er ganske ufransk! Næ, lad La Flanueuse vandre og optur med fordybelse i fotografi!! Jeg overvejer selv (MEGET) at udskifte iPhone cam med et rigtigt kamera. Har du fifs til et lille handy kamera (jeg overvejer at have med på fjellet her i Norge:) så sig endelig til. Har også lidt fotograf nørder jeg kan spørge. Men Hey- du er altså blevet ret skarp m det kamera!;) Ligesom du skriver virkelig godt! At rejse alene kan give tid til mere eftertænksomhed og nære sjælen så alt bundlinie tænkning bliver helt perifært! (Heldigvis:)
    Klem fra koselige Oslo:)
    Vives les croissants! 🥐💃

    Like

    1. Haha, præcis Ditte. Ingen ‘skynd’ her! Iphone tager altså rigtig gode billeder (hvis du er 6+), den ville jeg tage med på Fjeldet. Jeg kan godt spørge når jeg er på kursus næste gang (om 2 uger), mht et rigtigt kamera i lille størrelse. Knus til Oslo i nord (koselig??)

      Like

      1. Supert!
        Tak for svar;)
        Jeg har også fanget nogle moments med min iPhone 6, men oplever billederne typisk for mørke salt af og til alt for forvrænget perspektiv. 🤓 Altså på mine fotos.🙃
        Så sjovt m Homeland i øvrigt og C! Jeg husker nu hvor hooked jeg var da jeg så den i dagevis! Oplevede at sidde ude til en middag og bare ville hjem og se et afsnit mere! Ha ha addicted..:)
        Ja Oslo og Norge er koselig. Men som dansker er man lidt en latino oplever jeg. De er super høflige- og ikke altid de forstår min ironi/sarkasme og direkthed. Så jeg lærer at lægge et lidt låg på, som mit indre franske temperament ikke altid er helt fornøyd med. Så nyder ekstra lidt Paris dosis her. (- Og må finde mig en ny Carrie i en serie jeg endnu ikke har set.:)
        Krammer

        Like

      2. Hrm… mørke kan man nemt gøre noget ved. Send mig evt et og lad mig vise, hvordan telefonen kan lave magic 🙂 Jeg forhører mig under alle omstændigheder.
        Og ja, kan levende forstille mig, at det er mindre latin i Oslo. Jeg hørte engang at svenskere og nordmænd kalder danskere for ‘Skandinaviens Arabere’ fordi vi er lidt (for) larmende, lidt hustler typer (a la på en bazar) og sådan liiiige lidt for friske. Griner betragtning.
        Prøv Americans, hvis ikke du har set den. Det er med Felicity fra Felicity, hvis du så den dengang. Men i en ny og MEGET anderledes rolle. Det er god underholdning.
        Kram tilbage :-*

        Like

  2. Det må være fantastisk, Anett – og jeg håber, du laver et “Paris-fotoalbum” – altså et gammeldags et, som man kan bladre igennem sammen med dig, når du er hjemme igen (ikke helt det samme på PC’en). Iøvrigt er jeg misundelig over, at du stadig har Homeland-afsnit tilgode.

    Liked by 1 person

  3. Hvor er det spændende at følge med, Anett!!
    Din version af at lave ingenting (plus plus), lyder skøn og berigende. Fantastisk at du kan dyrke både fotopassionen og andre passioner ❤️

    Like

  4. Det lyder ganske enkelt pragtfuldt!!! Og set i lyset af den zen, der nærmest siver ud mellem linjerne, så er det meget tankevækkende, at jeg først idag har fundet tid nu til at sætte mig ned og læse om dine dage med ingenting og alting. Siden jeg er kommet retur fra Oslo har jeg haft lynende travlt. Idag er dog en undtagelse. Har ikke forladt hjemmet på noget tidspunkt, og har blot nusset rundt i joggingtøj.
    Kæmpe mange kram Mille

    Like

  5. Kære Anett det er dejligt at høre fra dig Og for at vide hvad du går og laver i Paris Det lyder til at du får en masse gjort,møder Nye mennesker o s v og kurser drikker god Kaffe Hav det fortsat rigtig godt Kh Tine 😘😘

    Sendt fra min iPhone

    > Den 3. apr. 2018 kl. 16.20 skrev Sans anchois : > > >

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s