My Paris Life People Picture Perfect

Fotografisk armlægning

Det er hvad det handler om, når man tager portræt fotos! Jeg var på kursus denne uge og det var sindssygt fedt og virkelig en oplevelse.

Når jeg tager billeder af folk på gaden (eller retter forsøger på det), så er det ret grænseoverskridende for mig at gå ind over fremmede folks private sfære, men når man tager portræt fotografier, så er man derimod i en situation, hvor begge parter gerne vil interagere om billedet. Og dermed føler jeg mig ikke invaderende. Smart.

Min foto underviser har sagt mange gange, at man skal skal være en, der ‘like people’ for at tage gode street og portræt foto, og jeg begyndte sgu’ at blive helt bekymret for, om jeg var blevet sær, i og med jeg synes det var så svært på gaden. Men nej! Og mit take er derfor, at det kan sammenlignes med at være en, der er dårlig til receptionener og small talk, men god på tomands hånd/i mindre grupper. Præcis som mig ☺️

Nåmen, man skal lægge arm med den, man fotograferer, for at det bliver godt og interessant. Det handler om at nedbryde den maske, vi alle har og finde frem til noget mere inderligt og ægte, som det nu er muligt at få frem. Og den process skal/vil man gennemgå med sin model (det hedder det uanset om det er ens profession eller ej!) og ‘kampen’ starter allerede, når man vælger sted, props, lys osv. Fascinerende og ikke nemt.

Jeg synes det var helt fantastisk at prøve at fotografere mine medkursister og min underviser og lege manuelt med kameraet, med lys og med hele opsætningen omkring. Jeg har ikke efterredigeret de her udover sort/hvid for nogle og lidt tilskæring for andre.

Her er fra den anden ‘øverunde’, af en medkursist, Donia.

Og så videre til tredie øverunde og af en anden medkursist, Tony. Vi leger med virkelig skarpt spotlys fra oven i en kirke.

Og endelig til sidst, hvor vi stadig i kirken øver camera obscura (findes det kun på spansk?!), dvs hvor man har en enkelt (lille) lyskilde udefra og resten er mest i skygge/mørke. Af den utroligt pæne underviser.

Og her er så de (fotografisk) bedste af mig, som de andre tog, herunder en lille serie af mig, der ikke kan stå stille 🙄 Alle fotos af Donia Boucenna, undtagen et af Tony Smith, der hvor jeg kigger op i skarpt lys.

Ialt har jeg vel taget 5-7 gode billeder på 2 timer! Man tager virkelig mange halvgode og endnu flere dårlige. Jeg har meldt mig til endnu en runde portrætfotografi, men næste gang er det i et studie, hvor man kan styre lys og setup på en helt anden måde. Og så glæder jeg mig til at øve mig på venner og veninder og første gang, når jeg får besøg af tre skønne damer imorgen og weekenden ud. Yay!

(Iøvrigt: hvis du modtager en mail med nye blog indlæg, så vises billederne rigtig dårligt i mailen. Derfor, tryk på linket og se billederne på selve bloggen)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s