Endelig forår…!

Og selvom solen ikke helt er klar i mælet endnu, så er temperaturen ca. 15 grader om dagen og nattefrosten er langt om længe væk. Min lejlighed er iøvrigt vildt dårligt isoleret og rimelig kold, når temperaturen udenfor er på under 10 grader, så også derfor er det dejligt med lunere tider.

Anyway, jeg gik tur idag uden vinterjakke, nød at det var små lunt og fangede lidt stemning omkring Canal Saint Martin. Jeg er helt vild med det store mur-maleri, det skifter og ofte, tror jeg. Og det var selvfølgelig også en foto-magnet for for andre end mig.

(Iøvrigt: hvis du modtager en mail med nye blog indlæg, så vises billederne rigtig dårligt i mailen. Derfor, tryk på linket og se billederne på selve bloggen)

img_2366

img_2360

 

img_2370

img_2373

 

 

En uge med tegninger

Der er tegning fest i Paris i denne uge. Alt og alle, der er noget ved musikken indenfor den verden er her, og der er udstillinger, messe, events, møder, køb og salg og kontakter, auktioner og alt muligt andet omkring tegninger. Jeg er absolut ikke kender eller for den sagt skyld specielt interesseret (indtil nu), men allerede nu har jeg haft vildt gode oplevelser med netop tegninger og jeg er ved at få øjnene op for, hvor bredt ‘tegningsspektret’ er og hvad det kan.

Første oplevelse var da jeg i går hjalp til hos Bruun Rasmussen. De udstillede/havde eftersyn på en samling tegninger, der skal på auktion i København i maj. Samlingen hedder The Wolff Collection og består af ca. 2000 tegninger fra 1600-1900 tallet og et par hundrede af dem blev på fineste vis vist frem i kunstkvarteret Drouot. Min rolle var praktisk og med at byde de besøgende velkommen, men selvfølgeligt ikke (sjovt nok!) noget fagligt. Jeg fik i den grad øvet mit franske, herunder også tegnings-fransk (en hel særlig, utrolig lille niche, haha) og det var bare en dejlig event at være del af. Udover at være sammen med nogle rigtig søde mennesker, så var det bedste for mig at se hvor dedikerede, målrettede og passionerede, tegning kendere er. Med lup og med næsen heeelt ned i hver en detalje på de (special) tegninger, der lige netop havde deres interesse. Også på bagsiden af tegningen. Og dernæst var det fascinerende at se hvor lidt, der egentlig skal til, før en blyantstreg bliver til et detaljeret udtryk. Jaja, det ved alle sikkert, men jeg var novice 🙂

Her et lille bitte udpluk af de udstillede tegninger. Herren med brillerne minder mig om min far, uanfægtet at de ikke ligner hinanden spor. Han er malet af Johann Zoffany mens den yndige dame er Eckersberg.

 

Den lille café ved siden af udstillingslokalet kunne ses gennem kirsebærgrene i blomst.

 

 

Idag fik jeg så min anden dosis tegning på udstillingen Drawing Now med moderne tegninger. Det var intet mindre end fantastisk at se forskelligheden i, hvad man kan med blyant, farver, tusser, kul, og hvad der ellers tegnes med. Jeg var slet ikke bevidst om bredden. Jeg blev dog allermest begejstret for alle de sort/hvide tegninger og imponeret over, hvor meget man kan med kun to ‘farver’. Normalt er jeg til farver og festlige kombinationer i alle afskygninger, men enkelheden i farverne og at kunsterne alligevel kan skabe noget ‘farverigt’ med de to ‘farver’ blev jeg helt vild med.

Damen her er min favorit, malet af Aspasia Krystella (jeg overvejer om Apasia har været til numerolog), og hun består af en milliard små dots. Det originale er større, dette er blot en del af det.

img_2329

Her er andre sort/hvide favoritter samt et par af de farvestrålende, der alligevel sneg sig med.

 

Og så et par, hvor det var mønstret, der var i fokus.

 

Og endelig et udsnit af en skulptur med en million små streger.

img_2340

Tegningsfesten varer ugen ud og jeg tror jeg snupper endnu en udstilling senere. Og så har jeg endelig fundet en skole, der vil give begynder lektioner i – tra da – tegning, akvarel og sketching. Og keramik, for at det ikke er løgn 🙂