En uge med tegninger

Der er tegning fest i Paris i denne uge. Alt og alle, der er noget ved musikken indenfor den verden er her, og der er udstillinger, messe, events, møder, køb og salg og kontakter, auktioner og alt muligt andet omkring tegninger. Jeg er absolut ikke kender eller for den sagt skyld specielt interesseret (indtil nu), men allerede nu har jeg haft vildt gode oplevelser med netop tegninger og jeg er ved at få øjnene op for, hvor bredt ‘tegningsspektret’ er og hvad det kan.

Første oplevelse var da jeg i går hjalp til hos Bruun Rasmussen. De udstillede/havde eftersyn på en samling tegninger, der skal på auktion i København i maj. Samlingen hedder The Wolff Collection og består af ca. 2000 tegninger fra 1600-1900 tallet og et par hundrede af dem blev på fineste vis vist frem i kunstkvarteret Drouot. Min rolle var praktisk og med at byde de besøgende velkommen, men selvfølgeligt ikke (sjovt nok!) noget fagligt. Jeg fik i den grad øvet mit franske, herunder også tegnings-fransk (en hel særlig, utrolig lille niche, haha) og det var bare en dejlig event at være del af. Udover at være sammen med nogle rigtig søde mennesker, så var det bedste for mig at se hvor dedikerede, målrettede og passionerede, tegning kendere er. Med lup og med næsen heeelt ned i hver en detalje på de (special) tegninger, der lige netop havde deres interesse. Også på bagsiden af tegningen. Og dernæst var det fascinerende at se hvor lidt, der egentlig skal til, før en blyantstreg bliver til et detaljeret udtryk. Jaja, det ved alle sikkert, men jeg var novice 🙂

Her et lille bitte udpluk af de udstillede tegninger. Herren med brillerne minder mig om min far, uanfægtet at de ikke ligner hinanden spor. Han er malet af Johann Zoffany mens den yndige dame er Eckersberg.

 

Den lille café ved siden af udstillingslokalet kunne ses gennem kirsebærgrene i blomst.

 

 

Idag fik jeg så min anden dosis tegning på udstillingen Drawing Now med moderne tegninger. Det var intet mindre end fantastisk at se forskelligheden i, hvad man kan med blyant, farver, tusser, kul, og hvad der ellers tegnes med. Jeg var slet ikke bevidst om bredden. Jeg blev dog allermest begejstret for alle de sort/hvide tegninger og imponeret over, hvor meget man kan med kun to ‘farver’. Normalt er jeg til farver og festlige kombinationer i alle afskygninger, men enkelheden i farverne og at kunsterne alligevel kan skabe noget ‘farverigt’ med de to ‘farver’ blev jeg helt vild med.

Damen her er min favorit, malet af Aspasia Krystella (jeg overvejer om Apasia har været til numerolog), og hun består af en milliard små dots. Det originale er større, dette er blot en del af det.

img_2329

Her er andre sort/hvide favoritter samt et par af de farvestrålende, der alligevel sneg sig med.

 

Og så et par, hvor det var mønstret, der var i fokus.

 

Og endelig et udsnit af en skulptur med en million små streger.

img_2340

Tegningsfesten varer ugen ud og jeg tror jeg snupper endnu en udstilling senere. Og så har jeg endelig fundet en skole, der vil give begynder lektioner i – tra da – tegning, akvarel og sketching. Og keramik, for at det ikke er løgn 🙂

 

 

 

 

 

 

Hemmelige Haver i Marais

Den sidste uges tid har jeg været på opdagelse rundt i små og, for mig indtil nu, hemmelige haver i Paris, nærmere bestemt Marais. Da min svigerinde var på besøg, havde jeg meldt os til en guidet øko gå tur rundt i Marais (don’t ask..), og den viste sig overraskende positiv. For vi blev introduceret til et væld af små grønne spots i mit kvarter, og endda spots, jeg aldrig har fundet selv.

Der var ligesom to typer haver – dem, der er et besøg værd i sig selv (à la de tre Michelin stjerner, der indikerer, at det er rejsen værd) og dem, som er dejlige at kende, hvis man er i området og lige vil hvile benene eller drikke en medbragt kaffe på en grøn plet. Her er alle de, der er rejsen værd! De er iøvrigt gratis og rimelig nemme (not!) at finde, når man ved, hvor man skal lede (og det gør man nu!) De ligger alle i Marais, dvs i 3. eller 4. arrondissement.

Den allerfineste have ligger som en gårdhave til Archives Nationales, som er gylden og statelig og smuk i sig selv. Mere korrekt består haven af flere små (gård)haver og stier og hjørner, for det er et ret stort område. Jeg har set haven i både gråvejr og sol, og jeg forestiller mig, hvordan den fra nu af bare bliver skønnere og skønnere som foråret og sommeren skrider frem. Der er plads til en gåtur, til foto ops, til medbragt kaffe og en sludder og til at sidde på bænke i hemmelige hjørner (kald dem bare kyssebænke…). Kort sagt kan man bruge alverdens dejlige stunder her. Der er indgang overfor 18, Rue des Quatre Fils eller overfor 59, Rue des Franc Bourgeois.

En anden virkelig dejlig have er Jardin des Rosiers-Joseph-Migneret, der ligger lige midt i det inderste af det Jødiske Kvarter, og den er tilmed dedikeret til minde om de jødiske børn, som under Anden Verdenskrig ikke blev reddet af naboer/franskmænd, da deres forældre blev sendt til lejrene af Nazisterne. De (altså nazierne) blev godt hjulpet af det Franske Vichy styre, og det er noget af en skamplet på den franske historie, og den gør ondt på selvforståelsen, forståeligt nok. Man kan se en mindetavle ved indgangen, og den og børnenes alder er hjerteskærende. Haven er meget mindre end Archives Nationales haven, men stadig noget så fin og rigtig hyggelig. Den har bl.a. en køkkenhave som beboerne rundt om passer i fællesskab. Og så ligger den lige tæt ved l’As du Fallafel, som er Paris’ bedste fallaffel og ‘man’ tager sin mad med derfra og over i haven. Smart og hele turen værd. Indgang ved 10, Rue des Rosiers.

Den tredie have, der er et besøg værd i sig selv er Jardin des Combattants de la Nueve. Det ligger for enden af Hôtel de Ville og bestyres af kommunen. Den er ikke stor, men virkelig frodig og Kommunen forsøger med bl.a. den her have at få mere natur og grønt ind i Parisernes dagligdag. Der er derfor både høns og kaniner i haven, som en børnehave tæt ved passer og har glæde af.  Med samme natur-formål er der iøvrigt også blevet plantet vinranker på toppen af samme Rådhus og der sættes flere og flere bistader rundt om på høje huse i Paris. Crazy nok, og de giver mere honning end bierne på landet. Forklaring er, at der er flere relevante blomster på alle tider af året i Paris. Anyway, haven her er dejlig, og jeg tror allerdejligt en mega lun sommerdag, hvor de mange buske og træer vil give tiltrængt skygge i en varm by. Indgang på hjørnet af Place de l’Hôtel de Ville og Quai de l’Hôtel de Ville.

Og endeligt er Jardin Anne-Frank et besøg værd. Den ligger så fint mellem smukke gamle og velholdte huse og træerne danner elegant par med dem, når man kigger op. Da jeg var der, var der 117 (larmende) børn og deres forældre, men den overdækkede grønne gang med bænke under og de fine kirsebær træer gør, at den bestemt er rejsen værd, måske bare i løbet af en skoledag. Indgang ved 14, Impasse Berthaud.

Enjoy! 💕

Skaters på République

Igår var det forår i Paris og dejlige 15 grader. Jeg var forbi Place de la République om morgenen og kunne se det piblede med liv og en masse folk – så jeg besluttede at komme tilbage senere med mit kamera og fange ‘Forår på République’.

Da jeg så kom tilbage, så var der gang i en Irakisk demonstration (alternativt var det bare en større fælles sang og dans, det var lidt svært at se på de 50 mand og næsten ligeså mange flag, hvad de egentlig ville og lavede), men det havde fjernet en del af det almindelige folkeliv.

Derfor endte jeg med ‘kun’ at fotografere de mange skater drenge, der altid leger og øver med deres boards på pladsen. Det var overraskende svært. Dels fordi de i sagens natur er i fuld bevægelse og dels fordi de bevæger sig i et kaotisk mønster, som (viste det sig) ikke var nemt at fange. Jeg fik et par ok billeder (har taget op mod 100!), men jeg blev i hvert fald sikker på at jeg vil tilbage og fotografere dem og lære teknikken.

After the rain…

… everybody came out for an evening stroll, and I made mine around Centre George Pompidou. This Sunday, it rained all day and the streets were empty. I also spent the day indoor (in my apartment on the couch.. Perfect!) and did not go out until late afternoon when the rain stopped and the sun – and everybody else – came out.

There can almost be a sense of ‘rebirth’ or rejuvenation during the time after the rain has stopped. It’s fresh, it’s crisp even if it’s warm and every color seems to stand out stronger and more vibrantly. It’s as if everything has come back to life again. And on top of that, most people (maybe except for the Scots and Irish) are just happy to be able to be out without their umbrella.

The square around the Centre Pompidou is a favorite place. To me, the Centre Pompidou is so much an image on Paris that I’m happy just being around it, because then I know I’m in Paris. Talk about emotion by proxy, haha. Stravinsky’s fountain makes me smile and want to kiss (a slightly more obvious emotional proxy link!) and on Sunday early evening, the pavement around the fountain turned into a playground for a few of the neighborhood’s kids.

So for adults and kids alike, this is a lovely, positive place to hang out.

 

 

Den første uge: Blå døre, røde lamper og en yndlingsgade

Nu har jeg været i Paris – som indbygger – i lidt under en uge og det har været godt, dejligt, vildt og også lidt (meget) overvældende.

Min lejlighed er stadig perfekt, og den er nu indrettet (diverse rædsler og duftlys er fjernet), og jeg er helt på plads (efter indkøb af en del bøjler og et par gode kaffekrus) og jeg trives i den. Den ligger på den hyggeligste, labre gade, som er a la en kombi af Værnedamsvej i København og gaderne bag ACE Shoreditch hotellet i London, dvs gennemført hipster. Her er en mængde små luksus og special butikker og barer/resto’er – fx japanske tøj designere, kashmere trøjer lavet af (digter jeg:) blinde nonner i Peru, øko mad og drikke, cocktail bar uden navn, en butik KUN med blå hjemmefarvede trøjer og bluser (i den urtede stil), flere smykke designere, flere designere, et pizzaria som man drømmer om, klassiske skønne franske caféer etc. etc. – og her er fuldstændig fantastisk og essensen af (luksus) Paris! Jeg er sindssygt glad for lejligheden, gaden, kvarteret og for at her er min base de næste måneder.

Før jeg tog afsted var jeg dog ikke helt forberedt på, at Paris, MIN by, som jeg har besøgt utallige gange og som jeg kender godt, kunne være så overvældende en oplevelse, som den har været de første dage. Og så for mig, der har rejst jorden rundt 117 gange og været i alverdens storbyer. Men der er åbenbart stor forskel på at være turist og på at bo et sted, og forskel på at rejse alene og på at bo et sted uden at kende mere end få mennesker. En ting er, at det i sig selv er en kæmpe ting at flytte til et andet land og sjælen skal følge med, men derudover så var det som om, at alle Parisere var hvor jeg var, og at der alle steder var kø, mange mennesker, ingen plads og generelt bare (fysisk) PROPPET. Og den kombi af en by der føltes fysisk (over)fyldt sammen med min sjæl, der også var rimelig fuld (af indtryk, ikke beruset fuld..!), så var de her første dage ret så overvældende.

Jeg har derfor kompenseret (??) ved ikke at bevæge mig ret meget udenfor kendte cirkler, caféer eller steder og har gået lange (foto) ture inden for 2×2 km2 og deraf på mange af de samme gader. Det har været dejligt at dykke ned og dvæle ved de gader, der nu er mit hood og hele tiden se nye små nuancer. Jeg elsker virkelig de små nuancer. Fx forelskede jeg mig i de massevis af blå døre, der er på min gade og gaderne omkring, og jeg har fotograferet nærmest dem alle (men de er, som så meget andet, pænere når de er del af en stemning in real life og man ikke bemærker slitagen. På fotos er de fleste bare ‘gamle slidte halvgrimme døre’). Jeg så også resterne af det kinesiske nytår omkring Rådhuset i Marias, små røde lamper, der hang som små farvefester midt i de smukke, beige bygninger, der ellers er her. Og når man kigger op efter røde lamper, så ser man også alt det andet gavl-pynt rundt omkring her i byen, dels Space Invaders, men også ‘bare’ almindelig grafitti, kunst eller noget midt i mellem. Og endelig, så har jeg fanget lidt af Parisernes holdning til kærlighed. Det giver både håb og det modsatte…

Nu sidder jeg på en meget chic og praktisk skrive/arbejds café. For sølle 5€ får man en time og alt det kaffe, vand og snacks man vil og man kan sidde her og arbejde eller hvad man nu vil. Meeeget blogger-life-agtigt. Og dejligt ikke mindst. Senere på ugen får jeg besøg af min svigerinde (yay, dejligt med første besøg!) og måske når jeg også at se en ex kollega i weekenden. Møg hyggeligt at mødes i Paris 💕